Praktisk info
• Sted: Helgesensgade 12, hjørnet, 2100 København Ø (se på kort)
• Pris: 650 kr. for 75 minutters samtale og/eller kropsterapi.
• Betaling: kontant eller med Dankort umiddelbart efter hver session.
• Første session: 350 kr.
• Pris: 650 kr. for 75 minutters samtale og/eller kropsterapi.
• Betaling: kontant eller med Dankort umiddelbart efter hver session.
• Første session: 350 kr.
Første gang vi mødes, er en "lære hinanden at kende" session. Jeg lærer dig lidt at kende, og du lærer mig lidt at kende. På baggrund deraf skal vi hver især tage stilling til, om der er basis for at indlede et forløb.
Jeg vil have en række spørgsmål til dig, ligesom du er velkommen til at stille mig spørgsmål. Mine spørgsmål vil handle om din nuværende livssituation, lidt om din opvækst og om, hvad du ønsker at opnå med terapien.
Jeg vil fortælle lidt om hvordan terapien foregår - og eventuelt gennemføre et egentligt arbejde, såfremt tiden og lysten er til det. Du får desuden udleveret Proces, der er en struktureret notesbog, jeg selv har designet som støtte til klienter i et gestaltterapeutisk forløb. Læs mere om den engelske udgave af Proces her.
Du skal som klient være indforstået med, at jeg skriver noter efter hver session. Mine noter er et uundværligt redskab til at sikre en kontinuerlig kvalitet i terapien. Når dit forløb er stoppet, kan du bede mig slette noterne straks, men ellers sker det pr. automatik. Mine sikkerhedsforanstaltninger er godkendt af Datatilsynet.
• Terapiens hyppighed og varighed
Jeg opfordrer til, at du som klient tager aktiv stilling til, hvordan din terapi forløber. Det foregår på følgende måde:
Hyppighed: Den terapeutiske proces er baseret på indre parathed, på behov og lyst til processen. Det vil være en del af terapien, at du øver dig i at mærke, hvilken hyppighed du har brug for. Sessionerne aftales som regel fra gang til gang. Du har derfor løbende mulighed for at justere og tilrettelægge dit forløb.
Varighed: Det er svært at forudsige et forløbs varighed. Det indgår derfor i evalueringerne at vi taler om terapiens varighed, og de tanker du gør dig i den anledning.
Nogle foretrækker et kort forløb med hyppige sessioner. Andre har brug for et længere forløb med større interval mellem sessionerne. Atter andre ønsker nogle få, men ret fokuseret sessioner. For nogle spiller økonomi en afgørende rolle. I så fald kan vi lægge større vægt på hjemmearbejde og på den måde holde processen i gang.
• Evaluering
Der vil jævnligt være korte evalueringer, hvor du opfordres til frit at kommentere terapien. Jeg vil spørge til din tilfredshed med forløbet, om dine mål fortsat står ved magt, og desuden selv give feedback, herunder hvor i forandringsprocessen, jeg opfatter, du er. Du kan desuden deltage i en anonym tilfredshedsundersøgelse efter terapiens afslutning.
• Klient-statestik (2008-10)
40% var mænd og 60% var kvinder.
80% var i alderen 25-45 år. De sidste 20% var yngre og ældre. Den yngste var 17 år, den ældste 73 år.
70% havde et tilfredsstillende forløb målt på evalueringer - 60% af disse brugte færre end 10 sessioner.
5% afsluttede terapien på grund af utilfredshed.
10% havde en indledende session, men ikke noget forløb.
15% afsluttede terapien af andre grunde end utilfredsshed - f.eks. økonomi eller at andre ting i livet blev mere vigtige end terapi.
Jeg vil have en række spørgsmål til dig, ligesom du er velkommen til at stille mig spørgsmål. Mine spørgsmål vil handle om din nuværende livssituation, lidt om din opvækst og om, hvad du ønsker at opnå med terapien.
Jeg vil fortælle lidt om hvordan terapien foregår - og eventuelt gennemføre et egentligt arbejde, såfremt tiden og lysten er til det. Du får desuden udleveret Proces, der er en struktureret notesbog, jeg selv har designet som støtte til klienter i et gestaltterapeutisk forløb. Læs mere om den engelske udgave af Proces her.
Du skal som klient være indforstået med, at jeg skriver noter efter hver session. Mine noter er et uundværligt redskab til at sikre en kontinuerlig kvalitet i terapien. Når dit forløb er stoppet, kan du bede mig slette noterne straks, men ellers sker det pr. automatik. Mine sikkerhedsforanstaltninger er godkendt af Datatilsynet.
• Terapiens hyppighed og varighed
Jeg opfordrer til, at du som klient tager aktiv stilling til, hvordan din terapi forløber. Det foregår på følgende måde:
Hyppighed: Den terapeutiske proces er baseret på indre parathed, på behov og lyst til processen. Det vil være en del af terapien, at du øver dig i at mærke, hvilken hyppighed du har brug for. Sessionerne aftales som regel fra gang til gang. Du har derfor løbende mulighed for at justere og tilrettelægge dit forløb.
Varighed: Det er svært at forudsige et forløbs varighed. Det indgår derfor i evalueringerne at vi taler om terapiens varighed, og de tanker du gør dig i den anledning.
Nogle foretrækker et kort forløb med hyppige sessioner. Andre har brug for et længere forløb med større interval mellem sessionerne. Atter andre ønsker nogle få, men ret fokuseret sessioner. For nogle spiller økonomi en afgørende rolle. I så fald kan vi lægge større vægt på hjemmearbejde og på den måde holde processen i gang.
• Evaluering
Der vil jævnligt være korte evalueringer, hvor du opfordres til frit at kommentere terapien. Jeg vil spørge til din tilfredshed med forløbet, om dine mål fortsat står ved magt, og desuden selv give feedback, herunder hvor i forandringsprocessen, jeg opfatter, du er. Du kan desuden deltage i en anonym tilfredshedsundersøgelse efter terapiens afslutning.
• Klient-statestik (2008-10)
40% var mænd og 60% var kvinder.
80% var i alderen 25-45 år. De sidste 20% var yngre og ældre. Den yngste var 17 år, den ældste 73 år.
70% havde et tilfredsstillende forløb målt på evalueringer - 60% af disse brugte færre end 10 sessioner.
5% afsluttede terapien på grund af utilfredshed.
10% havde en indledende session, men ikke noget forløb.
15% afsluttede terapien af andre grunde end utilfredsshed - f.eks. økonomi eller at andre ting i livet blev mere vigtige end terapi.
Afbud og ændring af aftale
• Afbud: Gøres med 3 dages varsel.
• Ændring af aftale: Gøres med 3 dages varsel.
• Mobiltelefon: 2828-6200, email: kontakt.
Du kan meddele afbud og ændring af aftale via mail, telefon eller sms.
Ved kortere varsel betales den fulde pris. Ved akut sygdom eller ulykker betales ingenting.
Jeg overholder selv samme regler og varsler, hvis det er mig der giver afbud eller ændrer aftalen.
Angående forsinkelser:
• Hvis du kommer for sent bliver sessionen tilsvarende kortere til samme pris.
• Hvis jeg er forsinket bliver sessionen tilsvarende billigere eller tilsvarende forlænget, alt efter hvad du foretrækker.
• Ændring af aftale: Gøres med 3 dages varsel.
• Mobiltelefon: 2828-6200, email: kontakt.
Du kan meddele afbud og ændring af aftale via mail, telefon eller sms.
Ved kortere varsel betales den fulde pris. Ved akut sygdom eller ulykker betales ingenting.
Jeg overholder selv samme regler og varsler, hvis det er mig der giver afbud eller ændrer aftalen.
Angående forsinkelser:
• Hvis du kommer for sent bliver sessionen tilsvarende kortere til samme pris.
• Hvis jeg er forsinket bliver sessionen tilsvarende billigere eller tilsvarende forlænget, alt efter hvad du foretrækker.
Etik og tavshedspligt
Jeg har fuldt medlemskab af The European Association for Gestalt Therapy (EAGT) og følger deres etiske regler. Disse regler lægger særlig vægt på tavshedspligt og beskyttelse af klientens interesser, samt at man agerer professionelt ikke kun i den terapeutiske situation, men i alle aspekter af ens faglige virke. Tavshedspligten er vedvarende. Der er desuden en nøje beskrevet og velgennemtænkt klageprocedure, i fald at en klient føler årsag til at klage over sin terapeut.
Jeg er også medlem af Gestaltterapeutforeningen (tidl. GI-Terapeutforeningen), hvor jeg i min tid som foreningens formand var med til at implementere EAGT’s etiske regler og klageprocedure, disse kan læses i dansk oversættelse her: etiske regler og klageprocedure.
Jeg tager etik og tavshedspligt meget alvorligt, hvilket blandet andet er baseret på denne personlige erfaring:
Som stor dreng læste jeg en roman, hvori en detalje af handlingen drejede sig om, at en kvinde strøg sin mands undertøj. Det læste jeg med stor undren, for jeg kunne ved Gud i himlen ikke forstille mig, at det ville gøre nogen som helst forskel, om undertøj er strøget eller ej.
Men jeg er ikke en nysgerrig sjæl for ingenting, så jeg fandt strygejernet frem og strøg et par af mine underbukser – og ganske rigtigt, jeg kunne ikke mærke nogen som helst forskel! Siden da skænkede jeg ikke strygejern og underbukser en tanke igen.
Mange år senere var jeg deltager på et mediekursus for unge. En dag kom en af mine undervisere ind af døren, og hun brød sammen i grin, da hun så mig. Hun var netop kommet hjem fra en ferie i Spanien, hvor hun havde mødt en ung mand, der fortalte en utrolig morsom historie om, at jeg strøg mine underbukser!
Det viste sig, at vores genbo over gården havde set mit eksperiment ind ad vinduet. Det havde moret hende så meget, at hun fortalte det videre til vores ovenbo, hvis søn hørte med – og det var blevet til en historie, han kunne fortælle på en måde, der fik folk til at bryde sammen af grin, så derfor fortalte han den til alle, han tilfældigvis mødte, der også kendte mig.
Jeg syntes ikke, det var lige så sjovt som min underviser – selvom jeg i tilbageblikket godt selv kan se, hvilke morsomme forestillinger den historie kan fremkalde for det indre blik ;–) Det, der gjorde størst indtryk, var det næsten ufattelige, at få minutters strygning alene i køkkenet, kunne blive til en historie, der fik sit eget årelange liv blandt masser af mennesker, helt uafhængig af mig og mine handlinger.
Den oplevelse har gjort det lysende klart for mig, hvor lidt der skal til, for at en historie er født – og når først det er sket, er der ingen grænse for, hvor længe den vil leve, og hvor mange den vil nå.
Jeg er derfor yderst bevidst om konsekvensen af min tavshedspligt. Jeg afslører aldrig nogensinde identiten på en klient, og jeg fortæller aldrig nogensinde en historie videre, heller ikke i fortrolig samtale med gode venner eller kolleger – selv under supervision (som foregår under tavshedspligt) anonymiserer jeg de personer og begivenheder, jeg refererer til.
Hvad der sker i terapien, forbliver i terapien.
Jeg er også medlem af Gestaltterapeutforeningen (tidl. GI-Terapeutforeningen), hvor jeg i min tid som foreningens formand var med til at implementere EAGT’s etiske regler og klageprocedure, disse kan læses i dansk oversættelse her: etiske regler og klageprocedure.
Jeg tager etik og tavshedspligt meget alvorligt, hvilket blandet andet er baseret på denne personlige erfaring:
Som stor dreng læste jeg en roman, hvori en detalje af handlingen drejede sig om, at en kvinde strøg sin mands undertøj. Det læste jeg med stor undren, for jeg kunne ved Gud i himlen ikke forstille mig, at det ville gøre nogen som helst forskel, om undertøj er strøget eller ej.
Men jeg er ikke en nysgerrig sjæl for ingenting, så jeg fandt strygejernet frem og strøg et par af mine underbukser – og ganske rigtigt, jeg kunne ikke mærke nogen som helst forskel! Siden da skænkede jeg ikke strygejern og underbukser en tanke igen.
Mange år senere var jeg deltager på et mediekursus for unge. En dag kom en af mine undervisere ind af døren, og hun brød sammen i grin, da hun så mig. Hun var netop kommet hjem fra en ferie i Spanien, hvor hun havde mødt en ung mand, der fortalte en utrolig morsom historie om, at jeg strøg mine underbukser!
Det viste sig, at vores genbo over gården havde set mit eksperiment ind ad vinduet. Det havde moret hende så meget, at hun fortalte det videre til vores ovenbo, hvis søn hørte med – og det var blevet til en historie, han kunne fortælle på en måde, der fik folk til at bryde sammen af grin, så derfor fortalte han den til alle, han tilfældigvis mødte, der også kendte mig.
Jeg syntes ikke, det var lige så sjovt som min underviser – selvom jeg i tilbageblikket godt selv kan se, hvilke morsomme forestillinger den historie kan fremkalde for det indre blik ;–) Det, der gjorde størst indtryk, var det næsten ufattelige, at få minutters strygning alene i køkkenet, kunne blive til en historie, der fik sit eget årelange liv blandt masser af mennesker, helt uafhængig af mig og mine handlinger.
Den oplevelse har gjort det lysende klart for mig, hvor lidt der skal til, for at en historie er født – og når først det er sket, er der ingen grænse for, hvor længe den vil leve, og hvor mange den vil nå.
Jeg er derfor yderst bevidst om konsekvensen af min tavshedspligt. Jeg afslører aldrig nogensinde identiten på en klient, og jeg fortæller aldrig nogensinde en historie videre, heller ikke i fortrolig samtale med gode venner eller kolleger – selv under supervision (som foregår under tavshedspligt) anonymiserer jeg de personer og begivenheder, jeg refererer til.
Hvad der sker i terapien, forbliver i terapien.
