Gestaltterapeutisk Klinik

Gestaltterapi - Kropsterapi

Stacks Image 1236

Kropsterapi

Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme steder hen – hvor det at blive taget sig af på en sober men omsorgsfuld måde gør hele forskellen.

Kropsterapi er velegnet til at udforske skiftet fra at GØRE til at VÆRE – at flytte fra tankernes høje tempo ned i kroppens lidt langsommere nærvær. Eller alle andre situationer, hvor det giver mening, og du har lyst til kropslig fordybelse.
Kropsterapi

Kropsterapien har karakter af opmærksomhedstræning – du kan lære at rette din opmærsomhed mod din krop. Du kan lære at bruge kroppen som en ressource, når du skal træffe beslutninger og udføre handlinger. Med kroppen får du nogle af de mest direkte og umiddelbare input, når det handler om ja/nej, rart/ikke rart, lige mig/slet ikke mig, og – ikke mindst – “det her føles rigtigt og virkeligt”.

Kropsterapi foregår på en briks, og du er påklædt under behandlingen. Du lægges nænsomt tilrette med puder og tæpper, hvorpå der er en fordybelsesfase med berøring af ryggen. Det er hverken massage eller healing. Det handler om, at din krop slapper af, at du føler dig tryg og kan give dig hen. Det minder meget om den tilstand, man kan komme i en sommerdag på stranden, hvor man ligger på sit håndklæde, og tiden ligesom går i stå, mens minutterne flyver afsted. Men til forskel fra stranden vil du mere aktivt bruge din opmærksomhed, ligesom der vil være en terapeutisk proces, et terapeutisk formål, som vi har talt om på forhånd.

Det centrale i kropsterapien er, at du kombinerer vågen opmærksomhed med kropslig fordybelse. Det er ideelle betingelser for at kunne mærke dig selv indefra og ud – og når først du begynder at mærke er processen allerede i fuld gang.

Den form for kropsterapi, jeg anvender, hedder Touching Dialogue. Den er designet af David Kirk-Campbell med særligt henblik på at kunne bruges i en terapeutisk proces. Gestaltterapi og Touching Dialogue passer virkelig godt til hinanden. Kropsterapi finder kun sted, hvis har lyst til det. Nogle vil gerne arbejde meget med kroppen. Nogle vil kun have samtaleterapi. Flertallet bruger kropsterapi lejlighedsvist alt afhængig af deres ønsker og behov. Det er et redskab, du frit kan sige ja eller nej til.


Gå til: KROPSTERAPI TEORI på denne side
Gå til: KROPSTERAPI TEORI - CELLEBIOLOGI på denne side
Gå til: KROPSTERAPI TEORI - NEUROPSYKOLOGI på denne side

Gå til: KOMPETENCER på ny side

Print en selvtest

Selvtest - Krop og følelser

Hvordan har du det med at mærke din krop? Hvordan har du det med dine følelser? Test på grundlæggende aspekter af kropsbevidsthed og følelsesliv.
Stacks Image 2226

Kropsterapi kan bruges til

Kropsterapi er velegnet til det helt grundlæggende: At du lærer at mærke din krop! Denne indfaldsvinkel er velegnet, hvis du har det med at være meget “i hovedet”, eller hvis du har et split. Når du mærker din krop, får du adgang til spontane og autentiske reaktioner som f.eks., hvornår din krop siger “ja” eller “nej”, dine umiddelbare fornemmelser af om noget er “lige dig” eller “slet ikke dig”. Du får fat i fornemmelsen af “ja, det her føles rigtigt og virkeligt” (i modsætning til fornemmelsen af en skjult dagsorden eller den uvirkelighedsfornemmelse der kan opstå, når alle lader som ingenting, mens noget groft eller ubehageligt finder sted).

Alle disse sanseindtryk øger helt basalt fornemmelsen af at være et levende væsen. Der er et klart overlap til mindfullness og andre former for nærværstræning, hvor man lærer sindet at skifte fokus fra “at gøre” til “at være”. Dette er første, men ikke sidste skridt! Næste fase handler om alt det, du kan bruge dine sanseindtryk til.

Der går en direkte vej fra “indre sansning” til “tanker” til “beslutninger” til “ord & handling”. Dine sansninger er et vigtigt input til dine tanker, fordi de fortæller, hvordan DU har det, og hvad DU synes, er rart/rigtig/virkeligt. Det gør f.eks. en stor forskel, når det handler om at sætte grænser, men det er også uundværlige input, når det handler om forvirring, om split mellem tanker og følelser, om at føle sig usynlig, om relationer, og om at træffe gode beslutninger.

Det er helt enkelt nemmere at erkende, hvad man vil, og hvad man mener, når man kan mærke sig selv!

Eksempler på kropsterapi

Kropsterapi kan også bruges til mere dybtgående processer. Det kan handle om hukommelse, indre barn, seksualitet eller egenomsorg, som i eksemplerne herunder. Men ellers om ethvert tema, hvor der er lyst og gode grunde til den kropslige indfaldsvinkel.

Hukommelse

En klient havde svært ved at huske sin barndom. Hun kendte noget af sin historie, fordi hun havde fået det fortalt. Hun havde en fornemmelse af at mangle noget. Hun havde brug for sin egen oplevelse, selv at mærke og huske, hvordan det var. Hun brugte kropsterapiens fordybelse til at vende tilbage til bestemte steder, og fik på den måde genoplevet noget af den atmosfære, og nogle af de følelsesstemninger, der havde gjort så stort indtryk. Hun fik svar på sine spørgsmål, og forstod bedre sin egen historie – og kunne dermed bedre lægge den fra sig.

Indre barn

En klient kom med en historie fuld af omsorgssvigt. Midt i en række forskellige problematikker, var der også en længsel efter at blive set, at blive taget sig af, sådan som helt små børn bliver det af kærlige forældre. Han brugte kropsterapien til at give efter sin længsel, mens jeg trådte ind i rollen som “ideal forældre”. Jeg kunne selvsagt ikke give eller erstatte den kærlighed, han aldrig fik, men jeg kunne give “ubetinget accept” og indlevende opmærksomhed. Han fik tilstrækkelig med fornemmelse af, hvordan den form for omsorg føles, til at kunne slippe den barnlige længsel – og kunne dermed bedre indgå i voksne, intime relationer.

Seksualitet

En klient havde problemer med for svage grænser overfor mænd, især når det kom til seksualitet. Hun oplevede derfor sex, hun ikke brød sig om, og havde flere partnere end hun egentlig ønskede. Hun brugte kropsterapien til at opdage, at hendes krop rent faktisk sagde både til og fra. Ligesom hun opdagede, at hun kunne “eje” sin seksualitet. Den tilhørte ikke andre, og den skulle ikke nødvendigvis udleves. Hun havde meget energi, og brugte tiden mellem sessionerne på at øve sig i at sætte sine grænser – og opdagede en ny og mere ligeværdig form for kontakt til mænd.

Egenomsorg

En klient var meget “i hovedet” og i øvrigt en særdeles aktiv person. Midt i alle aktiviteterne var hun også presset af private forhold, følte sig rådvild og lidt udmattet. Hun brugte i første omgang kropsterapien til at undersøge, om det at mærke sig selv kunne give nogle svar på, hvad hun skulle stille op. Hun blev overrasket over det velvære, hun oplevede, og hvor nemt hun egentlig havde ved at mærke sin krop. I anden omgang brugte hun kropsterapien til at finde ro, og til fornemmelsen af give sig selv et “frikvarter”. Hun fik nogle erkendelser om at presse sig selv for hårdt, og blev mere opmærksom på at holde pauser og på at gøre noget bare for fornøjelsens skyld (!) Efterhånden som hun fandt balancen, fandt hun også sine svar – for hende var egenomsorg den grundlæggende brik, hun manglede, for at finde vejen videre.
 

Kropsterapi teori

Touching Dialogue

David Kirk-Campbell
Den form for kropsterapi, jeg anvender, hedder Touching Dialogue. Den er grundlangt af David Kirk-Campbell i 1980‘erne i New York. Han så et behov for en kropsterapi, der satte mere fokus på de terapeutiske muligheder, og mindre fokus på den rent fysiske behandling. Det blev til Touching Dialogue – en psykoterapeutisk kropsterapi.


David har i alle årene hævdede, at Touching Dialogue havde en effekt på celleniveau og at man gennem berøring kunne arbejde med dybe følelsesmæssige tilstande, på en anden måde end gennem samtale. De seneste 30 år, er der sket en vældig udvikling indenfor cellebiologi og neuropsykologi, som bekræfter disse antagelser.

David Kirk-Campbell er rolfer og gestaltterapeut, og var – sammen med Bente Kirk-Campbell – mangeårig leder af Gestaltterapeutisk Institut i København.
 

Cellebiologi

Bruce Lipton
Bruce Lipton er en internationalt kendt forfatter og underviser, der i mange år arbejdede på højt niveau som cellebiolog. Hans forskning førte ham ind på sammenhængen mellem krop og psyke. Bruce Lipton opdagede, at kroppens celler aflæser og reagerer på, hvilken sindsstemning en person har indeni – altså at celler har en fysisk reaktion på psykiske tilstande.

Dén opdagelse forklarer, hvorfor Touching Dialogue har en effekt på celleniveau. Læs mere om Bruce Lipton her: www.brucelipton.com
Mennesker
For en cellebiolog består vores krop af et gigantisk samfund af celler, der samarbejder om at skabe en levende organisme.
Celler
En krop består af ca. 210 forskellige slags celler, men der er mange af dem, mellem 50 og 75 billioner, altså milliarder og atter miliarder af celler i hver eneste levende krop (foto: celler, væv).
Celler
De forskellige slags celler er højst specialiserede og ser også meget forskellige ud. Celler kommunikerer ved at modtage og udsende kemiske signalstoffer (foto: glandulære celler).
Nerveceller
Nervecellerne danner kroppens kommunikationssystem. Nervecellerne opfanger de kemiske signalstoffer, andre celler udsender, og giver lynhurtigt besked til hjernen, der sender en respons tilbage igen. På den måde kan hjernen og alle kroppens celler kommunikere med hinanden (illustration: nervecelle).
Underbevidsthed
Kroppen formes og påvirkes livet igennem på mange forskellige måder, men ifølge Bruce Lipton, finder den største påvirkning sted gennem vores underbevidsthed. De følelser og stemninger, der er i underbevistheden, påvirker de hormoner hjernen danner, og de kemiske signalstoffer nervesystemet sender ud i hele kroppen.
Celle
Det her er en videnskabelig korrekt illustration af en celle. Det forestiller ganske vist en dyrecelle, men det kunne lige så godt være en menneskecelle, der ikke den store forskel. Alt hvad der lever, mennesker, dyr og planter, er alle bygget af celler, der indeholder DNA. En celler er som en lille organisme. Den indtager næringsstoffer, producerer energi og udskiller affaldsstoffer.
Cellemembran
Alle celler er indkapslede i en membran. Lad os for eksemplets skyld, sige, at den sorte cirkel er membranen.
Celle - receptorer
Membranen er dækket af små receptorer, der modtager og afgiver de kemiske signalstoffer. Det er på den måde, en celle aflæser det omgivende miljø. De kemiske signalstoffer, receptorerne opfanger, dikterer hvad der sker indeni cellen.
Celle - DNA
Det afgør endda hvad DNA’et i cellekernen skal gøre og ikke gøre! Man kalder derfor også cellemembranen for cellens “hjerne”, fordi det er den, der styrer DNA’et og ikke omvendt. DNA er i sig selv blot et enormt, men passivt bibliotek. Opdagelsen af cellenmembranen som cellens “hjerne” er et paradigmeskifte, fordi det betyder, at livsstil og psykologi direkte påvirker vores biologi helt ned på celleplan.

Det er blevet til et videnskabeligt forskningsområde ved navn epigenetik – hvis man er interesseret i den videnskabelige vinkel kan jeg anbefale Bruce Liptons bestseller “Intelligente celler”.
Celle - kemiske signalstoffer
Når vores sindsstemning – bevidst eller ubevidst – er præget af stress og utryghed, så afspejler det sig i de kemiske signalstoffer cellerne modtager. Det fortolker cellen, i følge Bruce Lipton, som et fjendtligt miljø, hvor det først og fremmest handler om at overleve.
Celle - kemiske signalstoffer
Derfor lukker cellenmembranen mere af, og det medfører at cellen indtager færre næringsstoffer og dermed producerer mindre energi.
Celle - kemiske signalstoffer
Og omvendt, når vores sindsstemning er præget af ro og tryghed, så afspejler det sig også i de kemiske signalstoffer. Det fortolker cellen, i følge Bruce Lipton, som et attraktivt miljø at vokse i.
Celle - kemiske signalstoffer
Derfor åbner cellemembranen mere op, og det medfører at cellen indtager flere næringsstoffer og dermed producerer mere energi.
Celle - kemiske signalstoffer
Det er blandet andet den effekt, Touching Dialogue er baseret på. Når man føler sig tryg – og kan fordybe sig i trygheden – så reagerer kroppen indefra ved helt fra celleplan at producere mere energi. Det opleves som et indefrakommende boost, som flere kræfter til terapeutisk fokus og proces.

Du kan desuden bruge den ekstra energi som “afsæt” til selv at gøre ting, der støtter og styrker, eller til at stoppe ting, der dræner eller tynger dig. I bedste fald kan du skabe momentum, en positiv spiral af at bruge energi på at få energi (!) – og dermed tilvejebringe styrke til at realisere dine overordnede mål.
 

Neuropsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi
I de senere år har der fundet en spændende brobygning sted mellem neuropsykologi, terapi og udviklingspsykologi. Det krydsfelt har i Danmark fået det ikke så mundrette navn “Neuroaffektiv Udviklingspsykologi”.

Indenfor Neuroaffektiv Udviklingspsykologi taler man om at arbejde “top-down” eller “bottom-up”.
Hjerne
Den fremgangsmåde refererer til en teori om, at vores hjerne afspejler evolutionen ved i virkeligheden at rumme tre hjerner i en. Nederst har vi det, man populært kalder reptilhjernen, der som navnet antyder, handler om instinktiv adfærd, om at finde føde, om flugt og kamp, om tryghed og territorium.
Hjerne
I midten har vi, hvad man populært kalder pattedyrshjernen. Nu handler det at kunne indgå i en gruppe, om nuancerede følelser, om også at gøre noget af ren og skær lyst, og om at passe på sit afkom. Det er også i den del af hjernen, at vi finder langtidshukommelsen, og det lille område, der regulerer kropsfornemmelse, altså evnen til at kunne mærke sin krop indefra.
Følelser, langtidshukommelse og kropsfornemmelse i centrum af hjernen
For en kropsterapeut er det påfaldende, hvordan det primære område for følelser, langtidshukommelse og kropsfornemmelse sidder ganske nær hinanden i hjernen. Det er måske her, vi skal finde forklaringen på, hvorfor der sker noget andet, når man arbejder med kroppen, end når man arbejder med ord.
Hjerne
Yderst har vi det, man populært kalder storhjernen. Det er den del af hjernen, der adskiller mennesker fra dyr. Det er her alle de mere avancerede hjernefunktioner finder sted.
Hjerne
Det er især i pandelappen, gennem det præfrontale cortex, at vi udtrykker vores personlighed. Det er her vi tænker, planlægger, træffer beslutninger, udfører handlinger og sætter ord på.
Den 3-delte hjerne - top-down bottom-up
Teorien om den 3-delte hjerne blev fremsat i 1960‘erne af den amerikanske læge og neurolog Paul MacLean. Men den moderne hjerneforskning har påvist, at helt så lige til lader evolutionen sig ikke aflæse. Hjernen er fremfor alt et uhyre komplekst organ!
Men uanset hvilken teori, man anvender, så er det et faktum, at instinkter, følelser og tanker har deres primære sæde forskellige steder i hjernen, og at de områder stimuleres forskelligt afhængig af, om man bruger ord eller berøring.

Det er det faktum, neuroaffektiv udviklingspsykologi referer til med top-down og bottom-up modellen. I top-down terapi begynder man med at tale sammen – det vækker forskellige følelser og måske også nogle instinktive reaktioner. I bottom-up terapi begynder man med kroppen, for at stimulere instinktive og følelsesmæssige reaktioner, man så efterfølgende snakker om og får forståelse ud af.
Hjerne
Touching Dialogue er bottom-up terapi. Touching Dialogue bygger på at kropslig fordybelse stimulerer føle- og sansecentre i centrum af hjernen, og det skaber reaktioner, som den sproglige og reflekterende del af hjernen i pandelappen kan tænke over og tage stilling til.

Det stimulerer den naturlig helhedsfornemmelse – at tanker, følelser og kropslige fornemmelser følges ad – hvilket er det fundamentale udgangspunkt for nærvær, grænsesætning, handlekraft, sociale kompetencer m.m. – og derfor et særdeles anvendeligt terapeutisk redskab i mange forskellige sammenhænge, hvor netop dét udgangspunkt skal styrkes.
David Kirk-Campbell grundlagde Touching Dialogue som en psykoterapeutisk kropsterapi. Det vil sige, at Touching Dialogue er en del af en terapeutisk proces. Det, at arbejde med kroppen, er ikke et mål i sig selv, det er et redskab der bliver brugt, når det passer til personen og det personen arbejder med. En Touching Dialogue terapeut er derfor også altid uddannet som psykoterapeut.

Kort sagt er den kropsterapeutiske teori baseret på, at tryghed skaber en effekt på celleniveau, og på at berøring påvirker hjernen anderledes end ord – kombineret med at kropsterapi altid finder sted sammen med samtaleterapi, som del af en terapeutisk proces.