Gestaltterapi
Gestaltterapi finder sted som samtale og er en fremadrettet proces, som defineres af, hvad du gerne vil opnå.
Meningen med gestaltterapi er, at du får øget bevidsthed om dig selv og de handlemuligheder, der kan bringe dig nærmere dine mål. Dette foregår ved at du fortæller om dig selv og din situation. Gennem dialogen kan du udforske og afdække forskellige aspekter, for eksempel hvordan dine følelser er inderst inde, hvilke signaler din krop giver dig, eller hvilke tanker og forestillinger du gør dig om din situation. Hensigten er at skabe indsigt som basis for (nye) beslutninger - og at finde tilfredsstillende måder at udleve dem på.
Dig og dine omgivelser
I gestaltterapi forstår man altid et menneske som en del af sine omgivelser. I terapien fokuserer man derfor dels på det, der sker indeni af tanker og følelser, dels på de mennesker man er (eller har været) omgivet af - og på hvilken udveksling der foregår mellem dig og dem. Man kan både tage udgangspunkt i de indre reaktioner for senere at se på, hvordan forholdet er til bestemte personer i omgivelserne. Eller man kan starte med, hvad bestemte personer gør (eller gjorde engang), for så derefter at vende opmærksomheden indad. Denne proces finder både sted som almindelig samtale samt i form af et af de redskaber, gestaltterapi er mest kendt for: som stolearbejde.
Stolearbejde
I et stolearbejde kan man for eksempel have de dele, der siger henholdsvis "ja" og "nej" i hver sin stol, og skiftevis mærke og tale fra begge sider. Eller man kan sidde i den ene stol og sige sin mening, mens man forestiller sig, at en bestemt person sidder i den anden stol. Meningen med stolearbejdet er at man "dypper tåen" og får prøvet, hvordan det føles at gøre og sige forskellige ting.
Stolearbejde kan ikke gøres ”forkert” og skal ikke føre til noget bestemt resultat. Det er et redskab til i ro og mag at lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende, samt i trygge rammer at kunne eksperimentere med, hvordan man vil håndtere bestemte situationer.
Stolearbejde vil altid være et forslag, man frit siger ja eller nej til alt afhængig af, om man har lyst til det eller ej.
Korte forløb og lange forløb
Det meste gestaltterapi kan inddeles i to kategorier:
• dybtgående arbejde med sig selv og sin måde at leve livet på.
• målrettet arbejde med at finde løsninger på konkrete problemer.
I praksis vil de to måder at arbejde på dog ofte overlappe hinanden. Et tilsyneladende overfladisk problem kan vise sig at have en dyb indre rod - og omvendt kan dybe personlige arbejder af og til handle om at finde (nye) løsningsmodeller til livets konkrete udfordringer.
Som tommelfingerregel kan man sige, at "problemløsnings-terapi" foregår i korte, koncentrerede forløb, mens mere dybtgående personligt arbejde foregår i længerevarende forløb.
Nogle mennesker starter i gestaltterapi, uden at vide hvad de vil - det er også ok. Terapien vil da til at begynde med handle om at afklare netop dét.
Første session
Første gang vi mødes, er en "lære hinanden at kende" session. Jeg lærer dig lidt at kende, og du lærer mig lidt at kende. På baggrund deraf skal jeg tage stilling til, om jeg er egnet til at være din terapeut – og du skal tage stilling til, om du ønsker mig som din terapeut.
Jeg vil have en række spørgsmål til dig, ligesom du er velkommen til at stille mig spørgsmål. Mine spørgsmål vil handle om din nuværende livssituation, lidt om din opvækst og om, hvad du ønsker at opnå med terapien.
For nogle er det frugtbart at kombinere gestaltterapi med kropsterapi - det vil være op til dig at beslutte, hvilke muligheder du helst vil bruge.
Du er velkommen til at kontakte mig, jeg svarer gerne på spørgsmål. Jeg arbejder med unge og voksne. En session varer 1 time og 15 minutter og koster 600 kr. - find svar på generelle spørgsmål under FAQ.
Læs mere her: Kropsterapi. Gestaltterapi - en kort beskrivelse. Gestaltterapiens rødder.
Se gestalt videoer her: Gestalt videoer.
Terapeutiske temaer
Jeg har som gestaltterapeut arbejdet med følgende temaer:
Angst - eksamensangst, social angst.
Behov - at kunne mærke, vise og få tilfredsstillet sine behov.
Død - at en nærtstående går bort.
Ensomhed - at føle sig alene, at ønske sig venner, at kunne indgå i relationer.
Familieliv - at kommunikere med ægtefælle og sine børn.
Forvirring - vedrørende beslutninger eller måske over livet som sådan.
Grænser - at kunne sige ja og nej, når man mener det - og blive respekteret.
Intuition - at skærpe og kunne bruge sin intuition i hverdagslivet.
Kærlighed - at ønske sig en kæreste, at finde ud af det med kæresten.
Overgreb - fysisk og psykisk incest, voldtægt.
Seksualitet - seksuelle fantasier, manglende lyst og promiskuitet.
Skilsmisse - at forlade den man havde kær.
Spiritualitet - at mærke "noget andet", at se livet i et spirituelt perspektiv.
Ubeslutsomhed - ikke at vide hvad man vil, ikke at kunne bestemme sig.
Usynlighed - at føle og tænke en masse, som man ikke siger eller viser.
Vold - voldlige forældre / omsorgspersoner eller ægtefælle, vold på gaden.