Gestaltterapi
Gestaltterapi er en veletableret og lettilgængelig terapeutisk metode, der handler om at kommer i øjenhøjde med sig selv og sin hverdag, så livet i almindelighed bliver en tilfredsstillende og nærværende oplevelse
Gestaltterapi foregår som en blanding af samtale og stolearbejde. Man taler om sig selv og sin situation – og man undersøger og eksperimenterer med nye muligheder via stolearbejde.
Gestaltterapi kan være meget konkret og løsningsorienterede. Du kan tage fat i helt specifikke situationer, arbejde dem igennem og finde din vej videre. Gestaltterapi kan også være en eksistentiel rejse i autencitet og mening: Hvem er du inderst inde? Hvordan er din livsførelse – bevæger du dig i det store og hele den rigtig vej, eller føles vigtige ting helt forkerte?
Gestaltterapi handler om krop, følelser og tanker. Om samspil og helhed. Om hvordan du bruger dig selv som menneske. Målet er at gøre dig i stand til at træffe nogle gode beslutninger. Og at du finder ud af, hvordan du vil føre dem ud i livet.
Læs om mine redskaber, hvad andre har arbejdet med, om stolearbejde, om mine kompetencer - eller se videoerne her til højre.
Gestaltterapi kan for eksempel bruges til at:
• Gøre ens indre beslutningsproces mere effektiv
• Opbygge og indøve nye handlemønstre
• Håndtere stærke følelser konstruktivt og med integritet
• Opbygge gode og varme relationer
• Finde en sund balance mellem arbejde og privatliv
• Mærke og markere personlige grænser
• Overvinde negativ tænkning
• Frigøre sig fra negative oplevelser i opvæksten
• Skabe god sammenhæng mellem det indre og det ydre liv
• Bane vej for en mere tilfredsstillende og gladere hverdag
• Gøre ens indre beslutningsproces mere effektiv
• Opbygge og indøve nye handlemønstre
• Håndtere stærke følelser konstruktivt og med integritet
• Opbygge gode og varme relationer
• Finde en sund balance mellem arbejde og privatliv
• Mærke og markere personlige grænser
• Overvinde negativ tænkning
• Frigøre sig fra negative oplevelser i opvæksten
• Skabe god sammenhæng mellem det indre og det ydre liv
• Bane vej for en mere tilfredsstillende og gladere hverdag
Jeg kan godt lide at kombinere det spontane med det strukturerede, fordybelse med overblik, og at sætte mennesket foran teorierne. Mine redskaber er kortfattet beskrevet herunder. I praksis er det varierede redskaber, der formes efter situationen, dine behov og reaktioner.
Stolearbejde
Stolearbejde er et utroligt nyttigt og effektivt redskab. Det er virkningsfuldt og nemt at gå til. Stolearbejde er velegnet til store følelsesudbrud såvel som stille og følsomme indsigter. Det kan handle om, hvordan du er synlig – eller om hvad der sker i dit indre liv. Undervejs er jeg en aktiv assistent, der guider og støtter din proces.
Der er afgørende forskel på at tale OM en situation – og på faktisk at VÆRE i den. Ved at rollespille vigtige situationer, bliver terapien så virkelighedsnær som mulig. Det giver alle mulige fordele! Du kan f.eks. forberede dig på svære samtaler. Eller du kan genskabe gamle oplevelser for at få nye indsigter. Eller du kan undersøge dine egne indre dialoger – den side, der siger “ja” overfor den side, der siger “nej” – det kan der komme ret interessante erkendelser ud af. Stolearbejde er altid et forslag, som du frit kan vælge til eller fra. Du kan godt gå i gestaltterapi uden at lave stolearbejde!
Du kan læse mere om stolearbejde længere nede på siden, eller se en video.
Kropsterapi
Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme steder hen – hvor det at blive taget sig af på en sober men omsorgsfuld måde gør hele forskellen.
Kropsterapi er velegnet til at udforske skiftet fra at GØRE til at VÆRE – at flytte fra tankernes høje tempo ned i kroppens lidt langsommere nærvær. Eller alle andre situationer, hvor det giver mening, og du har lyst til kropslig fordybelse.
Kropsterapien har karakter af opmærksomhedstræning – du kan lære at rette din opmærsomhed mod din krop. Du kan lære at bruge kroppen som en ressource, når du skal træffe beslutninger og udføre handlinger. Med kroppen får du nogle af de mest direkte og umiddelbare input, når det handler om ja/nej, rart/ikke rart, lige mig/slet ikke mig, og – ikke mindst – “det her føles rigtigt og virkeligt”.
Du kan læse mere om kropsterapi, eller se en video om hvordan det foregår.
Feedback tegninger
Feedback tegninger er klare og præcise tegninger, der spejler og uddyber, det vi sidder og taler om. Det er en kombination af samtale og visuelt overblik. Jeg tegner og forklarer, lytter og svarer på spørgsmål. Jeg bruger som regel feedback tegninger, når fokus er på at få indsigt – på at forstå komplekse sammenhænge eller på at få klarhed over en rodet situation.
Det kan være en tegning, der handler om hvad der sker indeni, om dit samspil med andre mennesker. Eller om hvordan fortiden præger nutiden. Eller om hvordan du træffer beslutninger. Eller om at se din situation i et tidsperspektiv. Eller om hvor du er i den terapeutiske proces. Eller om … enhver vigtig indsigt, hvor visuel feedback kan hjælpe forståelsen på vej.
Når jeg evaluerer, bliver feedback tegninger ofte positivt fremhævet! Du kan se et eksempel på en generel feedback tegning i videoen om gestaltterapi.
Samtale
Samtale er den mest centrale del af den terapeutisk proces. Freud var den første til at opdage, at samtale kan være behandling i sig selv. Den opdagelse er blevet bekræftet af utallige terapeuter lige siden. Det hjælper og helbreder at tale om sine problemer! Nogle sessioner består udelukkende af samtale. Andre sessioner består af samtale kombineret med stolearbejde og kropsterapi (alt efter behov). Samtale er det eneste redskab, du ikke kan vælge fra.
Samtalen tjener mange formål. Udgangspunktet er, at du på forskellige måder taler om dig selv. Jeg skal lære dig at kende for at kunne give ordentlig terapi. Ligesom du skal lære mig at kende for at kunne vurdere, om du føler dig tryg og kan have tillid.
Jeg kan godt lide den form for samtale, der er baseret på “venlig og nysgerrig dialog”. Samtalen er en invitation til, at du åbner op og deler af dig selv. Ordet er frit. Du kan tale om lykkelige øjeblikke, om det helt overfladiske, om dine indre dybder eller spirituelle højder. Om svære følelser og oplevelser. Om ting du ellers bærer i hemmelighed. Om dine meninger og overvejelser. Du kan vise vrede, arbejde med din seksualitet, dele din sorg og vise din glæde!
Hensigten er, at du får mere indsigt i dit eget væsen og i mennesker omkring dig. At du får overblik over forvirrende eller komplekse situationer. At du kommer i kontakt med dine følelser. At du tænker og danner dig dine egne meninger. At du føler dig tryg nok til at udforske nye sider af dig selv. At du får mod på at afprøve nye handlinger. I sidste ende er hensigten, at du helt kan undvære samtalen. At du får udviklet en god selvstøtte til din videre rejse gennem livet, som det nu engang udfolder sig.
Hjemmearbejde
Terapi er ikke kun det, der sker i løbet af sessionen. Terapi er en proces, der handler om positiv forandring og om at udvikle sig som menneske. Det afgørende er at holde processen igang – også mellem sessionerne. Nogle gør det helt af sig selv. Andre har brug for input, og der kan hjemmearbejde være en nyttig hjælp.
Det kan handle om, at du observerer dig selv og andre i bestemte situationer. Om at du prøver dig selv af på nye måde. Om at du gør noget helt spontant. Eller noget helt fjerde, der passer til netop dig og din situation! Og om at du lærer af det, og tager dine oplevelser med i terapien til videre bearbejdning.
Hjemmearbejde er frivilligt. Det er en smagssag hvor observerende og eksperimenterende, man har lyst til at være. Det er forskelligt hvor meget og hvordan, man holder sin proces igang. Hvis du har lyst til at få hjemmearbejde, så taler vi om det, og finder det, der passer til dig.
Stolearbejde er et utroligt nyttigt og effektivt redskab. Det er virkningsfuldt og nemt at gå til. Stolearbejde er velegnet til store følelsesudbrud såvel som stille og følsomme indsigter. Det kan handle om, hvordan du er synlig – eller om hvad der sker i dit indre liv. Undervejs er jeg en aktiv assistent, der guider og støtter din proces.
Der er afgørende forskel på at tale OM en situation – og på faktisk at VÆRE i den. Ved at rollespille vigtige situationer, bliver terapien så virkelighedsnær som mulig. Det giver alle mulige fordele! Du kan f.eks. forberede dig på svære samtaler. Eller du kan genskabe gamle oplevelser for at få nye indsigter. Eller du kan undersøge dine egne indre dialoger – den side, der siger “ja” overfor den side, der siger “nej” – det kan der komme ret interessante erkendelser ud af. Stolearbejde er altid et forslag, som du frit kan vælge til eller fra. Du kan godt gå i gestaltterapi uden at lave stolearbejde!
Du kan læse mere om stolearbejde længere nede på siden, eller se en video.
Kropsterapi
Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme steder hen – hvor det at blive taget sig af på en sober men omsorgsfuld måde gør hele forskellen.
Kropsterapi er velegnet til at udforske skiftet fra at GØRE til at VÆRE – at flytte fra tankernes høje tempo ned i kroppens lidt langsommere nærvær. Eller alle andre situationer, hvor det giver mening, og du har lyst til kropslig fordybelse.
Kropsterapien har karakter af opmærksomhedstræning – du kan lære at rette din opmærsomhed mod din krop. Du kan lære at bruge kroppen som en ressource, når du skal træffe beslutninger og udføre handlinger. Med kroppen får du nogle af de mest direkte og umiddelbare input, når det handler om ja/nej, rart/ikke rart, lige mig/slet ikke mig, og – ikke mindst – “det her føles rigtigt og virkeligt”.
Du kan læse mere om kropsterapi, eller se en video om hvordan det foregår.
Feedback tegninger
Feedback tegninger er klare og præcise tegninger, der spejler og uddyber, det vi sidder og taler om. Det er en kombination af samtale og visuelt overblik. Jeg tegner og forklarer, lytter og svarer på spørgsmål. Jeg bruger som regel feedback tegninger, når fokus er på at få indsigt – på at forstå komplekse sammenhænge eller på at få klarhed over en rodet situation.
Det kan være en tegning, der handler om hvad der sker indeni, om dit samspil med andre mennesker. Eller om hvordan fortiden præger nutiden. Eller om hvordan du træffer beslutninger. Eller om at se din situation i et tidsperspektiv. Eller om hvor du er i den terapeutiske proces. Eller om … enhver vigtig indsigt, hvor visuel feedback kan hjælpe forståelsen på vej.
Når jeg evaluerer, bliver feedback tegninger ofte positivt fremhævet! Du kan se et eksempel på en generel feedback tegning i videoen om gestaltterapi.
Samtale
Samtale er den mest centrale del af den terapeutisk proces. Freud var den første til at opdage, at samtale kan være behandling i sig selv. Den opdagelse er blevet bekræftet af utallige terapeuter lige siden. Det hjælper og helbreder at tale om sine problemer! Nogle sessioner består udelukkende af samtale. Andre sessioner består af samtale kombineret med stolearbejde og kropsterapi (alt efter behov). Samtale er det eneste redskab, du ikke kan vælge fra.
Samtalen tjener mange formål. Udgangspunktet er, at du på forskellige måder taler om dig selv. Jeg skal lære dig at kende for at kunne give ordentlig terapi. Ligesom du skal lære mig at kende for at kunne vurdere, om du føler dig tryg og kan have tillid.
Jeg kan godt lide den form for samtale, der er baseret på “venlig og nysgerrig dialog”. Samtalen er en invitation til, at du åbner op og deler af dig selv. Ordet er frit. Du kan tale om lykkelige øjeblikke, om det helt overfladiske, om dine indre dybder eller spirituelle højder. Om svære følelser og oplevelser. Om ting du ellers bærer i hemmelighed. Om dine meninger og overvejelser. Du kan vise vrede, arbejde med din seksualitet, dele din sorg og vise din glæde!
Hensigten er, at du får mere indsigt i dit eget væsen og i mennesker omkring dig. At du får overblik over forvirrende eller komplekse situationer. At du kommer i kontakt med dine følelser. At du tænker og danner dig dine egne meninger. At du føler dig tryg nok til at udforske nye sider af dig selv. At du får mod på at afprøve nye handlinger. I sidste ende er hensigten, at du helt kan undvære samtalen. At du får udviklet en god selvstøtte til din videre rejse gennem livet, som det nu engang udfolder sig.
Hjemmearbejde
Terapi er ikke kun det, der sker i løbet af sessionen. Terapi er en proces, der handler om positiv forandring og om at udvikle sig som menneske. Det afgørende er at holde processen igang – også mellem sessionerne. Nogle gør det helt af sig selv. Andre har brug for input, og der kan hjemmearbejde være en nyttig hjælp.
Det kan handle om, at du observerer dig selv og andre i bestemte situationer. Om at du prøver dig selv af på nye måde. Om at du gør noget helt spontant. Eller noget helt fjerde, der passer til netop dig og din situation! Og om at du lærer af det, og tager dine oplevelser med i terapien til videre bearbejdning.
Hjemmearbejde er frivilligt. Det er en smagssag hvor observerende og eksperimenterende, man har lyst til at være. Det er forskelligt hvor meget og hvordan, man holder sin proces igang. Hvis du har lyst til at få hjemmearbejde, så taler vi om det, og finder det, der passer til dig.
Eksempler på terapeutiske forløb
• En klient kom, fordi han gerne ville skilles. Det viste sig hurtigt, at han var uafklaret. Han følte sig presset og var frustreret, men der var samtidig en række ting, han ikke havde prøvet af, og sammenhænge han ikke havde set. Terapien bestod af samtale, hvor han kunne dele de tanker, han ellers holdt for sig selv, og af stolearbejde hvor han med virkelighedsnære rollespil kunne arbejde forskellige følelser igennem. For ham bestod den afgørende del af terapien i at få luft og i at arbejde med følelsesmæssige erkendelser. Han endte med at se på sit parforhold med nye øjne og valgte ikke at blive skilt.
• En klient kom, fordi hun gerne ville have et tilfredsstillende og langvarigt parforhold. Hun havde en række forhold bag sig, der havde det tilfælles at begynde med stærk tiltrækning, men hurtig udvikle sig utilfredsstillende. Hun havde med egne ord en “dårlig smag i mænd”. Det viste sig, at hun havde nogle afgørende split. Hun kunne hurtigt fornemme, hvilke mænd der ville behandle hende dårligt, men hun brugte ikke sine fornemmelser til noget. Hun var også meget præcis i sine følelsesmæssige observationer, men omsatte det ikke til ord og handlinger. Det viste sig, at hun havde haft en barndom med forskellige svigt, og at hun i sin ungdom havde været udsat for seksuelle krænkelser. Hun brugte kropsterapi og stolearbejde til at bearbejde dette. Hun brugte samtale til at finde forståelse og atter stolearbejde til at øve sig i at være synlig og handlekraftig baseret på hendes egne følelser og fornemmelser. Det afgørende i terapien bestod i at bearbejde fortiden, i at overvinde split, i at ændre selvbilledet og i at opøve udtrykskraft. Det var et klassisk, dybdegående forløb, der sluttede samtidig med, at hun faldt for en mand, der var interesseret i samme slags tilfredsstillende og langvarigt forhold, som hende selv.
• En klient kom, fordi hun gerne ville tage ansvar for sin andel af et problematisk parforhold. Det blev det hurtigt klart, at hun i virkeligheden ønskede en skilsmisse. Hun havde forlængst taget ansvar, og kunne sagtens se situationen fra begge sider. Hun havde i lang tid kommunikeret sine behov og reaktioner, men hendes partner var ikke lydhør, og de havde på mange områder bevæget sig væk fra hinanden. Hun var følelsesmæssigt, praktisk og økonomisk parat til skilsmisse, men holdt alligevel sin handling tilbage. For hende var den afgørende brik hende selv. Hun var ikke i stand til at se sig selv som en kvinde, der havde ret til at gennemføre en skilsmisse. Terapien bestod primært af samtale, hvor hun talte sin situation igennem, gjorde en række (selv)erkendelser, og ændrede sit selvbillede – hvorpå hun endelig kunne realisere et forståeligt og velbegrundet brud.
• En klient kom, fordi han gerne ville have mere selvtillid og flere venner. Vi tog udgangspunkt i situationer fra hans liv her og nu, men det blev efterhånden klart, at hans opvækst spillede en stor rolle. Han var blevet mobbet i skolen og holdt udenfor det sociale fællesskab gennem det meste af skolegangen. Barndomsfamilien var en paradoksal blanding af at blive overset og få opmærksomhed. Der blev ikke taget hånd om hans mistrivsel, og for det meste var han overladt til sig selv. Han overlevede børne- og ungdomsårene ved at trække sig ind i sig selv og havde en stor indre verden. Terapien bestod primært af samtale og stolearbejde samt lejlighedsvis kropsterapi. Det var nødvendigt med en større bearbejdning af opvæksten, hvor han både fik forstået, hvad han havde gennemgået, og hvor han fandt ord og udtryk til nogle af de reaktioner, han dengang havde måtte holde tilbage. Han delte af sin indre verden, og trådte frem som en intelligent og skarp iagttager. Parallelt med dette arbejdede han med sin nuværende situation – med at afkode andre menneskers ord og adfærd, og med selv at udtrykke sig. Den vigtigste del af terapien bestod i at bearbejde opvæksten, i at bygge bro mellem hans indre og ydre liv, og i at øge hans sociale kompetencer. Han fandt efterhånden sin plads i forskellige fællesskaber og fik andre slags venner. Han opdagede, at det ikke handlede om at finde endegyldige “løsninger”, men at han løbende kunne gøre sig nye erfaringer – hvormed terapien sluttede.
• En klient kom med en række forskellige emner fra arbejdsliv, kærlighedsliv og familieliv. Efterhånden som vi kom ind i detaljerne, blev det klart, at han havde god kontakt til egne følelser, kunne reflektere og var handlekraftig, samtidig med at han kunne se og indleve sig i sine omgivelser. Det blev et kort forløb, der udelukkende bestod af samtale. Det vigtigste var selve dialogen. Han havde brug for at blive set og spejlet af et andet menneske, for selv at se sig selv. Han stod foran en række vigtige beslutninger, og brugte sessionerne til at gøre sig mere sikker og handlingsklar. Terapien var et lille, men vigtigt fodfæste, der sluttede med erkendelsen af, at han ikke i øvrigt havde brug for terapi.
• En klient kom, fordi hun gerne ville have bedre selvværd og blive bedre til at sætte grænser. Hun kunne sagtens forstå og beskrive sine oplevelser og problemer, men vidste ikke hvad hun skulle gøre ved dem. På tværs af studieliv, parforhold og familiesammenkomster befandt hun sig jævnligt i situationer, hvor hun opførte sig venligt og imødekommende, samtidig med at hun skjulte, hvor vred og uenig hun var indeni. Terapien bestod af samtale, stolearbejde og kropsterapi. Vi tog udgangspunkt i synlighed, i rollespil, hvor hun havde lejlighed til frit at udtrykke sig. Men selv ikke i terapiens trygge rum, kunne hun vise sine tilbageholdte meninger. Hun ramte en “mur” af afmagt, af tårer og af forskellige frygtfantasier. Vi fulgte hendes reaktioner bagud i tid, og det viste sig, at hun havde haft en opvækst præget af sine forældres omtumlede liv. Det mest karakteristiske var ambivalens og paradokser. På den ene side var der omsorg og tilknytning, på den anden side var der skilsmisser, voldsomme optrin og bratte skift. På den ene side var der fortrolighed, på den anden side var der store tabuer. Hendes adfærd gav god mening som overlevelsesstrategi! Hun brugte kropsterapi til at (gen)finde fornemmelsen af basal tryghed og til at få mere kontakt til den pige, hun havde været engang. Det var et afgørende punkt, at hun gjorde sig sine (voksne) meninger, om den barndom hun havde haft. Hun blev efterhånden mere tryg ved også at udtrykke sin mening om nutidige situationer, og brugte samtale og stolearbejde til at forholde sig til stort og småt. Hun tog forskellige opgør, blev bedre til at sætte grænser, og opdagede fornemmelsen af at kunne skabe sit eget livsrum. Den vigtigste del af terapien var bearbejdelsen af hendes opvækst, af at arbejde kropsligt med centrering og tryghed, af at danne sig sine egne meninger, og af at øve udtryk. Terapiens slutpunkt var eksistentiel frigørelse. Hun erkendte dybt indefra, at hun kunne vokse ud af sin barndom, at hun havde andre kompetencer og værdier end hendes forældre, og at hun kunne gå sin egen vej gennem livet.
• En klient kom, fordi han gerne ville skilles. Det viste sig hurtigt, at han var uafklaret. Han følte sig presset og var frustreret, men der var samtidig en række ting, han ikke havde prøvet af, og sammenhænge han ikke havde set. Terapien bestod af samtale, hvor han kunne dele de tanker, han ellers holdt for sig selv, og af stolearbejde hvor han med virkelighedsnære rollespil kunne arbejde forskellige følelser igennem. For ham bestod den afgørende del af terapien i at få luft og i at arbejde med følelsesmæssige erkendelser. Han endte med at se på sit parforhold med nye øjne og valgte ikke at blive skilt.
• En klient kom, fordi hun gerne ville have et tilfredsstillende og langvarigt parforhold. Hun havde en række forhold bag sig, der havde det tilfælles at begynde med stærk tiltrækning, men hurtig udvikle sig utilfredsstillende. Hun havde med egne ord en “dårlig smag i mænd”. Det viste sig, at hun havde nogle afgørende split. Hun kunne hurtigt fornemme, hvilke mænd der ville behandle hende dårligt, men hun brugte ikke sine fornemmelser til noget. Hun var også meget præcis i sine følelsesmæssige observationer, men omsatte det ikke til ord og handlinger. Det viste sig, at hun havde haft en barndom med forskellige svigt, og at hun i sin ungdom havde været udsat for seksuelle krænkelser. Hun brugte kropsterapi og stolearbejde til at bearbejde dette. Hun brugte samtale til at finde forståelse og atter stolearbejde til at øve sig i at være synlig og handlekraftig baseret på hendes egne følelser og fornemmelser. Det afgørende i terapien bestod i at bearbejde fortiden, i at overvinde split, i at ændre selvbilledet og i at opøve udtrykskraft. Det var et klassisk, dybdegående forløb, der sluttede samtidig med, at hun faldt for en mand, der var interesseret i samme slags tilfredsstillende og langvarigt forhold, som hende selv.
• En klient kom, fordi hun gerne ville tage ansvar for sin andel af et problematisk parforhold. Det blev det hurtigt klart, at hun i virkeligheden ønskede en skilsmisse. Hun havde forlængst taget ansvar, og kunne sagtens se situationen fra begge sider. Hun havde i lang tid kommunikeret sine behov og reaktioner, men hendes partner var ikke lydhør, og de havde på mange områder bevæget sig væk fra hinanden. Hun var følelsesmæssigt, praktisk og økonomisk parat til skilsmisse, men holdt alligevel sin handling tilbage. For hende var den afgørende brik hende selv. Hun var ikke i stand til at se sig selv som en kvinde, der havde ret til at gennemføre en skilsmisse. Terapien bestod primært af samtale, hvor hun talte sin situation igennem, gjorde en række (selv)erkendelser, og ændrede sit selvbillede – hvorpå hun endelig kunne realisere et forståeligt og velbegrundet brud.
• En klient kom, fordi han gerne ville have mere selvtillid og flere venner. Vi tog udgangspunkt i situationer fra hans liv her og nu, men det blev efterhånden klart, at hans opvækst spillede en stor rolle. Han var blevet mobbet i skolen og holdt udenfor det sociale fællesskab gennem det meste af skolegangen. Barndomsfamilien var en paradoksal blanding af at blive overset og få opmærksomhed. Der blev ikke taget hånd om hans mistrivsel, og for det meste var han overladt til sig selv. Han overlevede børne- og ungdomsårene ved at trække sig ind i sig selv og havde en stor indre verden. Terapien bestod primært af samtale og stolearbejde samt lejlighedsvis kropsterapi. Det var nødvendigt med en større bearbejdning af opvæksten, hvor han både fik forstået, hvad han havde gennemgået, og hvor han fandt ord og udtryk til nogle af de reaktioner, han dengang havde måtte holde tilbage. Han delte af sin indre verden, og trådte frem som en intelligent og skarp iagttager. Parallelt med dette arbejdede han med sin nuværende situation – med at afkode andre menneskers ord og adfærd, og med selv at udtrykke sig. Den vigtigste del af terapien bestod i at bearbejde opvæksten, i at bygge bro mellem hans indre og ydre liv, og i at øge hans sociale kompetencer. Han fandt efterhånden sin plads i forskellige fællesskaber og fik andre slags venner. Han opdagede, at det ikke handlede om at finde endegyldige “løsninger”, men at han løbende kunne gøre sig nye erfaringer – hvormed terapien sluttede.
• En klient kom med en række forskellige emner fra arbejdsliv, kærlighedsliv og familieliv. Efterhånden som vi kom ind i detaljerne, blev det klart, at han havde god kontakt til egne følelser, kunne reflektere og var handlekraftig, samtidig med at han kunne se og indleve sig i sine omgivelser. Det blev et kort forløb, der udelukkende bestod af samtale. Det vigtigste var selve dialogen. Han havde brug for at blive set og spejlet af et andet menneske, for selv at se sig selv. Han stod foran en række vigtige beslutninger, og brugte sessionerne til at gøre sig mere sikker og handlingsklar. Terapien var et lille, men vigtigt fodfæste, der sluttede med erkendelsen af, at han ikke i øvrigt havde brug for terapi.
• En klient kom, fordi hun gerne ville have bedre selvværd og blive bedre til at sætte grænser. Hun kunne sagtens forstå og beskrive sine oplevelser og problemer, men vidste ikke hvad hun skulle gøre ved dem. På tværs af studieliv, parforhold og familiesammenkomster befandt hun sig jævnligt i situationer, hvor hun opførte sig venligt og imødekommende, samtidig med at hun skjulte, hvor vred og uenig hun var indeni. Terapien bestod af samtale, stolearbejde og kropsterapi. Vi tog udgangspunkt i synlighed, i rollespil, hvor hun havde lejlighed til frit at udtrykke sig. Men selv ikke i terapiens trygge rum, kunne hun vise sine tilbageholdte meninger. Hun ramte en “mur” af afmagt, af tårer og af forskellige frygtfantasier. Vi fulgte hendes reaktioner bagud i tid, og det viste sig, at hun havde haft en opvækst præget af sine forældres omtumlede liv. Det mest karakteristiske var ambivalens og paradokser. På den ene side var der omsorg og tilknytning, på den anden side var der skilsmisser, voldsomme optrin og bratte skift. På den ene side var der fortrolighed, på den anden side var der store tabuer. Hendes adfærd gav god mening som overlevelsesstrategi! Hun brugte kropsterapi til at (gen)finde fornemmelsen af basal tryghed og til at få mere kontakt til den pige, hun havde været engang. Det var et afgørende punkt, at hun gjorde sig sine (voksne) meninger, om den barndom hun havde haft. Hun blev efterhånden mere tryg ved også at udtrykke sin mening om nutidige situationer, og brugte samtale og stolearbejde til at forholde sig til stort og småt. Hun tog forskellige opgør, blev bedre til at sætte grænser, og opdagede fornemmelsen af at kunne skabe sit eget livsrum. Den vigtigste del af terapien var bearbejdelsen af hendes opvækst, af at arbejde kropsligt med centrering og tryghed, af at danne sig sine egne meninger, og af at øve udtryk. Terapiens slutpunkt var eksistentiel frigørelse. Hun erkendte dybt indefra, at hun kunne vokse ud af sin barndom, at hun havde andre kompetencer og værdier end hendes forældre, og at hun kunne gå sin egen vej gennem livet.
Stolearbejde er en af gestaltterapiens mest kendte redskaber. Det består i, at man stiller to stole overfor hinanden, hvor man er sig selv i den ene stol, mens man forestiller sig en bestemt person sidder i den anden stol, som man vil forholde sig til.
Stolearbejdets store fordel er, at i stedet for at tale om en problematisk situation, så er man i den – sammen med terapeuten. Følelser, tanker og reaktioner bliver mere nærværende og skaber derved mulighed for to ting: dels at kunne undersøge, hvad der sker indeni en selv, dels i ro og mag at kunne eksperimentere med forskellige måder at udtrykke sig på.
Før stolearbejdet finder sted, har man haft en samtale, hvor man har indkredset situationen og taget stilling til, om man ønsker at deltage i et stolearbejde. Stolearbejde er et tilbud, man frivilligt siger ja eller nej til.
Man begynder typisk med at indleve sig i en konkret begivenhed. Man er måske meget frustreret i forhold til en bestemt person. På stolene genkalder man sig situationen, hvad der skete og hvordan man havde det - samtidig med at man har en dialog med terapeuten om, hvad der foregår. Man både er i situationen og taler om den.
Terapeuten deltager ved at stiller spørgsmål, give feedback og måske komme med forskellige forslag.
Stolearbejdets store fordel er, at i stedet for at tale om en problematisk situation, så er man i den – sammen med terapeuten. Følelser, tanker og reaktioner bliver mere nærværende og skaber derved mulighed for to ting: dels at kunne undersøge, hvad der sker indeni en selv, dels i ro og mag at kunne eksperimentere med forskellige måder at udtrykke sig på.
Før stolearbejdet finder sted, har man haft en samtale, hvor man har indkredset situationen og taget stilling til, om man ønsker at deltage i et stolearbejde. Stolearbejde er et tilbud, man frivilligt siger ja eller nej til.
Man begynder typisk med at indleve sig i en konkret begivenhed. Man er måske meget frustreret i forhold til en bestemt person. På stolene genkalder man sig situationen, hvad der skete og hvordan man havde det - samtidig med at man har en dialog med terapeuten om, hvad der foregår. Man både er i situationen og taler om den.
Terapeuten deltager ved at stiller spørgsmål, give feedback og måske komme med forskellige forslag.
Man kan tale om en problematisk situation ...
... og man kan tale, mens man er i den.
Det vil som regel hurtigt vise sig, hvad det er mest relevant at fokusere på. Enten vil man eksperimentere med selvudtryk, med alle mulige forskellige måder at håndtere situationen på, indtil man finder en brugbar og meningsfuld løsning, man har lyst til at udføre ude i hverdagen.
Den anden mulighed er at undersøge egne reaktioner for at øge sin indsigt og finde meningsfulde forklaringer. Sådan en proces begynder med at finde ud af, hvad der helt præcist forgår indeni.
Hvilken sammenhæng er der mellem ens tanker, følelser, krop og handlinger?
Det kan for eksempel være:
At man siger "ja", mens man mærker "nej".
At man er vred men ikke ved, hvordan man skal håndtere det.
At man ignorerer ens instinkter og mavefornemmelse.
At man i virkeligheden godt ved en hel masse, men ikke bruger det i ord og handlinger.
Meget stolearbejde består i at undersøge og afstemme disse faktorer og omsætte det til et brugbart og meningsfuldt udtryk. Hvis det er relevant, kan man fortsætte den indre undersøgelse, ved at se på ens reaktioner og handlemønstre i lyset af ens opvækst og erfaringer med tilsvarende situationer.
Hvordan påvirker fortiden den aktuelle situation?
Det kan vise sig, at fortiden har præget én sådan, at man føler sig splittet overfor bestemte handlinger. Man vil udtrykke sin vrede - men har lært altid at skjule den. Man vil gerne kærligheden og venskaber - men tøver pga. negative erfaringer. Man vil gerne udleve sine drømme - men tror ikke selv på sig selv som følge af manglende støtte eller uvenlige omgivelser. Hvis det er det, der er problemet, vil man bearbejde den indre splittelse indtil ydre handling er mulig.
Det er svært at være handlekraftig, hvis man indeni
både er for og imod det, man gerne vil sige og gøre.
Gestaltterapeutisk stolearbejde er et effektivt redskab, fordi man aktivt genkalder og genspiller konkrete begivenheden fra ens liv. Man kan enten fokusere på at eksperimentere med ens selvudtryk, med at finde brugbare løsninger, eller man kan fokusere på at få indsigt i, hvad der foregår indeni en selv.
Hvis det er relevant fokuserer man på indsigt i fortiden,
men altid med det formål at komme tilbage til eksperimenter
med meningsfulde og brugbare løsninger her i nutiden.
